Lars-Peter Boel
Byrådsmedlem
Lars-Peter
Jeg er gift med Astrid og tilsammen har vi 5 børn i alderen 24 – 31 år.
Vi bor på gården ”Nr. Møllegaard” i Skallerup, hvor vi producerer ca. 8,5 mio. rugeæg om året, der bliver leveret til udrugning til DanHatch. Jeg begyndte med rugeægsproduktionen i 1999, men har ejet gården siden 1992, jorden hertil er bortforpagtet.
Min store interesse er det lokale foreningsliv som jeg har været aktiv i, i alle mine år i Skallerup. Lige fra idrætsforening/venner til beboerforening, vælgerforening, landsbyråd, skolebestyrelse mm.
Derudover sidder jeg i bestyrelsen for brancheforening inden for fjerkræ, er formand for kreds 1 i LandboNord samt med i hovedbestyrelsen. Jeg er aktiv i Lions Club i Hjørring, hvor jeg også sidder i bestyrelsen.
Mine interesser er bl.a. at spille musik, jeg har spillet i Bagterp Blæseorkester siden 1987. Ligeledes går jeg på jagt sammen med min hustru samt dyrker forskellige former for sport (golf, gymnastik, badminton, fodbold og løb).
I Hjørring Kommune skal vi have fokus på alle borgerne. Trivslen skal fremmes, også i de små byer/landområder, hvor mange ildsjæle befinder sig. Det skal mærkes, at Hjørring Kommune vil alle, også når vi bliver ældre.
Lokalt vil jeg arbejde for et oplevelsescenter ved Rubjerg Knude Fyr, mere hård kystsikring, flere cykelstier og et friplejehjem, ikke bare i Lønstrup men også i andre byer.