Louise Frilev
Om Louise Frilev
Mit navn er Louise Frilev. Jeg er lærer og læsevejleder og har derigennem en viden om og interesse i vores børn og unge i kommunen, som jeg vil gøre gældende i Hjørring byråd. Jeg er bosiddende i Hirtshals med Christian Fynbo.
Jeg tror på, at vi i Hjørring Kommune kan komme i mål med et minimaliseret bureaukrati og mindre bøvl for den enkelte borger. Systemet må ikke være den store over borgeren, der har brug for hjælp. Systemet skal være effektivt, gennemsigtigt og brugervenligt. Det er vigtigt med en langsigtet økonomisk plan og samtidig balance i kvaliteten af kernevelfærden, med plads til tilbud for den brede befolkning i vores kommune.
Mine primære mærkesager er:
- Børn og unges ret til frihed og lige muligheder
- Fornuftig grøn omstilling og indførelse af den grønne trepart
- Hjørring kommune som en stærkere erhvervskommune
Jeg er klar til at arbejde hårdt for at gøre Hjørring Kommune til et endnu bedre sted at leve, arbejde og vokse op i. Det er samtidigt vigtigt for mig, at Hirtshals får den opmærksomhed, som byen fortjener. Vi har porten til Europa og byens rammer skal leve op til det.
Jeg stiller op for Venstre, fordi jeg er liberal i hjertet.