Stefan Karlborg
Byrådsmedlem
Bag om Stefan
Jeg er født i 1964 og jeg bor i Løkken. Jeg er gift med Helle og vi har 3 børn, som ikke bor hjemme længere. Jeg er ansat som projektleder hos Novo Nordisk hvor jeg godt og vel har passeret mit 25 års jubilæum.
Jeg bruger meget af min fritid på foreninger. Jeg har været formand i Løkken Turistforening – nu Løkken.dk i mere end 13 år. Det giver mig stor tilfredshed at se væksten i turismen i byen og området, og jeg har derfor som mærkesag at sikre vækst i både turisme og bosætning i Løkken. For mig er det en forudsætning at vi har turistbureauer, således at vi
Desuden er jeg medlem af bestyrelsen for Løkken Moleleje – den forening der skal drive bygningene ved Løkken mole. Vi har i arbejdet her sikret tilgang af 2 fiskekuttere til kystfiskeriet i Løkken. Det er en tredobling der udover væksten i fiskeriet også sikrer vækst i turismen.
Hjørring har 60 km kystlinje, som udover at være borgernes fristed også fungerer som turistmagnet. Vi skal sikre at hele kystlinjen fungerer som en kystlinje med de funktioner vi har behov for. Dette uanset om der skal være havn, badestrand eller kystsikring. Der må og skal være en helhedsplan.
Jeg er klart for den grønne omstilling. Vi skal væk fra fossile brændstoffer. Men jeg er imod at det er enkeltes privatøkonomi der skal styre debatten om miljøet. Det er miljøet for vigtigt til. Jeg er derfor imod kæmpevindmøller på land. Når så samme vindmølle giver mellem 2 og 5 gange mere strøm når den står på havet i stedet for på land bliver beslutningen ikke så svær. Miljømæssigt må det være at foretrække, at vi ikke sætter flere møller op end der er brug for. Lad os nu tale om miljø og ikke om økonomi.
Kommunalpolitisk har jeg været medlem af Hjørring Kommunes Byråd siden 1. Januar 2022, hvor jeg også har plads som næstformand for Arbejdsmarkeds- Erhvervs- og Uddannelsesudvalget.